Assisterende Restaurantchef, Comwell Bygholm Park

2 weeks ago


محافظة الدقهلية, Egypt Comwell Hotels Full time

**Vil du være en del af verdens (måske) bedste restaurant team?**

Så læs mere her..

**Dedikeret ildsjæl søges**

I Comwell har vi fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer, selvom det nogle gange går rigtig stærkt. Det stiller store krav til vores medarbejdere og ledere, og derfor søger vi kun de bedste. Vi lover til gengæld, at du får et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og udvikle dig.

**Videreudvikling af Restauranten**

Som assisterende restaurantchef på Comwell Bygholm Park vil du sammen med den nuværende ledelse være én af nøglefigurerne i den videre udvikling af restauranten og dermed hotellet, for hos os står vi nemlig ikke stille særlig længe af gangen. Så ud over at sikre den høje kvalitet i vores produkt, skal du i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger og i særdeleshed køkkenet være med til at udfordre os til hele tiden at hæve standarden.

**Dine overordnede ansvarsområder vil være**:

- Daglig drift af A la carte restaurant og bar, i samarbejde med souschef
- Håndtering og afvikling af selskaber og konference sammen med dit team
- Primært drift og med ansvar for div. bestillinger
- Sikre koordinering af daglig information til resten af huset
- Bidrage til fastlæggelse af såvel kort
- som langsigtede mål for hotellet
- Implementering og forankring af fastlagte mål for afdelingen
- Fokus på at skabe mersalg og gøre det til en del af kulturen
- Sikre en høj grad af trivsel blandt medarbejderne

Du opnår succes i jobbet, når du lykkes med at fastholde den høje kvalitet og sideløbende udvikle på vores produkt, samtidig med at du formår at motivere og udvikle din afdeling.

**Erfaring fra lignende stillinger**

Du har en faguddannelse som tjener eller adskillige års praktisk erfaring bag dig. Du er en engageret, resultatorienteret og vellidt kollega, der let og ubesværet kommunikerer på alle niveauer.

For dig er det helt naturligt, at man løfter i flok og spiller hinanden bedre, både i forhold til dine medarbejdere og de øvrige kollegaer. Du er ambitiøs og forstår vigtigheden af at udvikle din afdeling til at tage ansvar og levere resultater.

Du går gerne forrest og er ikke bange for forandringer og udfordringer. At opbygge og udvise tillid til såvel egne medarbejdere som på tværs i afdelingerne kommer helt naturligt for dig.

**Vi tilbyder**

**Vi tilbyder**
Som Assisterende restaurantchef for Comwell Bygholm Park, bliver du en del af en organisation, hvor du får mulighed for selv at sætte dit præg på tingene, og hvor der er stor fokus på medarbejdertrivsel. Du bliver en del af en organisation, der er præget af modige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør sit bedste for at levere nærværende service til vores gæster. Samtidig får du mulighed for at blive en del af den spændende udvikling i Comwell, hvor vi er stolte af det, vi leverer.

Vi modtager kun ansøgninger online. udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og evt. bilag.